I lidt over 2 år har min arbejdsgiver heddet Michaels Jagt og Fiskeri, men nu er det slut, og jeg har i dag haft min sidste arbejdsdag i butikken.
Jeg mødte klokken 15.30, og var så heldig at blive kørt på arbejde af de gamle. I dag var nu også en ganske specielt, eftersom jeg havde både kage og sodavand/øl med, som jeg bestemt ikke kunne have på cyklen ;)
Generelt var der ikke mange kunder i butikken i dag, hvilket jo gav god tid til, at der kunne blive snakket og grint lidt med de nu gamle kollegaer. Rigtig dejlig afslappende at have sådan en sidste dag. Det gjorde da også kun dagen bedre, at jeg havde lidt hjemmebagt brunsviger med :)
Ellers blev dagen blev brugt på at fylde en masse blink og pirke op inde butikken.
Da butikken var lukket, var det tid til en øl/sodavand ude bagved. Her stod vi så og snakkede og jeg fik en fin afskedsgave med på vejen. En kort ærmet skjorte fra Fjällräven. Rigtig nice – dog var størrelsen ikke rigtig, så skal have den byttet i morgen.
Men nu hvor jeg er færdig i Michaels jagt og fiskeri, så har jeg da selvfølgelig fundet mig et nyt arbejde. Uha, kan du mærke hvordan spændingen stiger, mens du stadig ikke ved hvad jeg laver? ;)
Nej, men jeg har fået arbejde på den lokale tøjklemmefabrik, hvor jeg skal samle klemmer. Du ved sætte den lille fjeder mellem de to stykker klemme. Der følger også en masse ansvar med jobbet. Blandt andet skal jeg stå for at kvalitetskontrollere klemmerne, altså sørge for at det er de rigtige farver, som bliver sat sammen og at de alle sammen kan holde til at blive åbnet :)
Et job jeg ser meget frem til at begynde på! De har også allerede snakket om, at de gerne vil tilbyde en lærerplads, hvis jeg skulle være interesseret i en karriere inden for faget. Det lyder rigtig interessant, og jeg glæder mig til at skulle i gang der ude.
Lokalerne ligger godt 12 km fra Svendborg og så får jeg 55 kroner i timen :D :D :D Fedt!
Nej, sgu!
Jeg har fået arbejde i Mr. M i Svendborg, som er en tøjbutik, der sælger forskellige mærkevarer såsom Lacoste, Hugo Boss, Gant, Sand, Tiger of Sweden, Matinique, Samsøe & Samsøe og en masse andre mærker. Her arbejder jeg ca. 3 gange om ugen i ca. 3 timer pr. gang.
Jeg startede der nede den 8. juni, og har allerede været der nede i et godt stykke tid, og i næste uge skal jeg være der hele ugen fra mandag til lørdag. Lidt trist, men det giver jo gode penge :) Herligt!
Butikken ligger i gågaden i Svendborg, så det tager mig kun små 5 minutter at nå på arbejde – på gåben, hvilket jo er super lækkert!
Når, det var vidst alt for nu. Klokken har alligevel sneget sig over midnat, og skal op og på arbejde i morgen fra 9.30 til 14.00 :)
Popularity: 28%
Relaterede indlæg:
Hvorfor skal du ikke arbejde i fiskeriforretningen mere? Betaler de andre dig mere i løn?
Jeg vil mene at der må være mere hygge en sådan en fin fiskeributik! :D men hvad ved jeg!
Kevin Simper seneste indlæg: Sådan arrangerer du en billig romantisk weekend
Faktisk aner jeg stadig ikke, hvad jeg får i løn det nye sted.
Men efter 2 år det samme sted, synes jeg, at jeg var gået lidt træt i det.
Derudover kan mit nye arbejde tilbyde flere timer, bedre personale goder, det ligger tættere på mit hjem og sådan :)
Men det var bestemt ikke fordi, at jeg ikke kunne lide at være ude i Michaels jagt og fiskeri, for det er nogle rigtige hyggelige mennesker :)