Neej, også her!

jul-20-2009

Fra fredag d. 3. juli til 11. juli har jeg været i Schweiz med spejderne.
Vi var nede på et stort internationalt center ”Kandersteg International Scout Centre”. Her lå vi en uge i telt, og var rundt på forskellige sjove og udfordrende aktiviteter, blandt andet mælkekasse-stabling, forhindringsbane i trækronerne og meget mere!

Fredag d. 3. juli:
Ja, fredag startede vores store togrejse.
Vi havde afgang fra Odense Banegård ved en 20-tiden. Her var det med nattog mod Basel, Schweiz.
Nattoget var udemærket, bortset fra den manglende plads! Der var klemt 6 spejdere ind i en tog kupe, som ikke var meget større 20 m2, hvis det da overhovedet var så stort ? :)
Når, men søvn fik vi da!

Lørdag d. 4. juli:
Lørdag morgen vågnede jeg op i togkupeen, efter ikke at have sovet, lad os bare sige, som der hjemme :)
Vi fik spist vores medbragte morgenmad, som bestod af min mors boller – tak – og så noget nutella og marmelade som en af de andre havde medbragt.
Efter nattoget skulle vi videre mod Spiez, igen med tog!
Togturen tog omkring halvanden time, og derefter skulle vi igen skifte tog. Denne gang skulle vi skifte over til toget mod Kandersteg. Dog var der mange andre spejdere med toget, og vi fandt derfor ikke en siddeplads. På den anden side, skulle vi også kun køre 10 minutter med toget.

Fremme i Kandersteg, var det første der slog mig den stor slåede natur. Byen lå omgivet af høje bjerge, hvor nogle af dem havde sne på toppen. Fantastisk syn, når man dagen for inden var stået op i Danmark hvor der var 25 grader!
Fra togstationen var der godt 10 minutters gang ud til centret, og heldigvis blev vores bagage kørt der ud!
Efter vores indtjekning, skulle vores telte slås op, og der skulle rejses en primitiv flagstang, hvor vi kunne sætte Dannebrog, så alle på lejren kunne se hvor i verden vi kom fra – Danmark!
Resten af lørdagen, gik så med at udforske området og slappe af efter de mange timer i tog.
Til aften fik vi en god gang millionbøf og spagetti.

Søndag d. 5. juli:
Søndag klokken 07:30 blev vi vækket, så vi kunne være klar til at sætte flaget klokken 08:00.
Flaget blev sat, og morgenmaden blev konserveret!
Om formiddagen havde vi “fri”, og jeg brugte tiden på at spille kort med de andre. Det er helt utrolig så godt et spil kort kan være på lange ture!
Efter frokost, skulle vi på den første aktivitet: Discovery Trail.
Det var en rute, igennem centeret, hvor man lærte lidt om de forskellige ting på centeret. Det var lidt kedeligt, især i regnvejr.
Til aftensmad fik vi svensk pølseret, med og uden løg. Længe leve krænsenhed…
Hen på aftnen var vi ude at finde geocaches. Vi havde fået udleveret 3 kordinater, men det var kun den ene der blev fundet.
En var væk og selv efter over en halv times intens søgning kunne vi ikke finde den!
Den anden var for besværlig, da der ikke var noget koordinat. Det skulle man selv ud at finde. Nogle årstal, antallet af sten i grusvejen og hvad ved jeg… Men den blev i hvert fald opgivet!
Ellers gik aftnen med at spille kort og fodbold.

Mandag d. 6. juli:
Mandag morgen var som alle de andre morgener, dog var vi til fælles flaghejsning med resten af lejren.
Her blev alle grupper præsenteret, og man skulle sige “god morgen” på sit eget sprog, og fortælle hvor man kom fra på engelsk.
I vores gruppe var det mig der snakkede i mikrofonen – tak for det :)
Formiddagen var igen fri, og tiden blev brugt på lidt af hvert. For mit vedkommende, var jeg i byen sammen med nogle andre.
Om eftermiddagen spillede vi “The Goose Game”, som er et spil hvor alle spejdercentre i “The Goose Network” er med.
Så skal man lave forskellige aktiviteter ved hvert center.
Vi var en del der var enige om, at det var lidt kedeligt!
Denne aften havde vi tilmeldt os et aften arrangement inklusiv aftensmad.
Der var nemlig international aften, med BBQ.
Menuen stod på burger og pølser.
Efter maden var der så boder fra alle lande. Danskerne serverede sildemadder og viste Lego frem, mens italienerne serverede oliven og noget specielt brød!
Sådan var det, det meste af aftnen.

Tirsdag d. 7. juli:
Tirsdag formiddag var vi til Team Building, hvor vi skulle styrke vores sammenhold i gruppen.
Blandt andet havde vi nogle traditionelle øvelse, hvor en falder ned fra en bænk, og de andre så skal gribe den faldende, eller en hvor vi skulle være sammen 2 og 2, og så den ene skulle falde med ryggen mod den anden, og stole på at den anden griber en.
Det var blot få af de ting vi lavede!
Om eftermiddagen var vi til mælkekasse-stabling. Altså skulle vi se hvor mange mælkekasser, vi kunne stable oven på hinanden.
Hele aktiviteten foregik med hjelm og sele, så sikkerheden var i top.
Selv nåede jeg at stable omkring 10 kasser (plus minus 1), mens andre nåede at stable både 20 og 24 kasser.
Om aftnen fik vi pasta salat med skinke og ÆBLER… Det var jeg noget utilfreds over, men var fanden… Så kunne man jo gemme dem, og spise dem til dessert ;)

Onsdag d. 8. juli:
Onsdag var en rigtig fed dag, men samtidig “tragisk”…
Om formiddagen var vi i High Ropes Park. En forhindringsbane i 10-15 meters højde, hvor man både skulle gå, køre svævebane og svinge sig i lianer.
Hele tiden hæftet fast til en stålwire med karabinhager og hjelm på hovedet.
Det var pisse fedt! Har aldrig prøvet noget så sjovt, og fedt før!
Efter frokosten og lidt hygge på lejren, skulle vi til byen for at handle og derefter i et udendørs svømmeland opvarmet til 26 grader.
Det var rigtig lækkert synes jeg det endte lidt “tragisk”, da jeg brækkede en af mine tær. Venstre fod, 4 fra højre. Rigtig irriterende. Især fordi jeg så ikke kunne komme med på hike dagen efter!
Til aftensmad var der kylling og spaghetti og dertil råstegte grønsager. Faktisk var det mit madhold der lavede mad den aften, så maden var vidst lidt ekstra lækker den aften – pudse pudse glorie :)

Torsdag d. 9. juli:
Torsdag morgen, efter morgenmaden var jeg på besøg hos nogle amerikanske førstehjælpsfolk, da de skulle tjekke min tå og beslutte om jeg kunne gå på hike med den!
Det blev et no-go, og jeg måtte derfor blive i lejren, mens de andre bevægede sig henholdsvis 2550 meter og 1850 meter op. Det ene sted var der oven i købet sne!
I mens var jeg tilbage, og hørte musik, slappede af, var inde i byen og læste lidt.
Det var ikke lige frem den sjoveste dag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er utrolig bitter over ikke at komme med op til sneen og have den oplevelse sammen med de andre! :/

Fredag d. 10. juli:
Fredag må jeg indrømme at det var lidt underligt at vågne  op i teltet. Det telt som ellers plejede at lugte både af det ene og det andet, lugtede slet ikke lige så meget, og de sure brøl fra os når vi blev vækket, var ikke lige så høje, når det kun var mig selv!
Når, men hen ad middagstid kom den ene gruppe tilbage.
Så fik vi en hurtig gang frokost, før vi skulle op til Oeschinensee, en bjerg sø af smeltevand, som mange vandrer lægger et smut fordi når de er i området!
Der efter var vi nede at prøve en sommer bobslæde bane. Altså en bobslæde bane, men i stedet for at køre på sneen, så var der ingen sne, og der var hjul på bobslæden!
Det var pisse sjovt, og kan klart anbefales hvis nogen kommer forbi ;)
Om aftnen var det lederne der havde lavet mad. Da det var den sidste aften, stod det på 3 retters. Først lidt brød med tunsalat, derefter en god gang spaghetti carbonara og til dessert syltede frugt og den schweiziske udgave af Mathilde Creme.
Hold kæft en schweisser ser sjov ud når du spørger: “Sorry, but where can I find the Mathilde Creme?” ;)
Ej, bare rolig… Vi spurgte ikke :D Haha
Senere den aften var vi til internationalt lejrbål, hvor alle på lejren var med og optrædte og gjorde ved. Det var en rigtig fin afslutning på en sjov, udfordrende og spændende uge!

Lørdag d. 11. juli:
Lørdag var dagen hvor vi skulle hjem, og for mit vedkommende hentes af de gamle.
Da vi skulle videre til Italien og Frankrig for at holde ferie, så skulle jeg hentes, mens de andre skulle hjem med toget!

Jeg krydrer det hele med lidt billeder på et andet tidspunkt, men mens I venter kan I se billeder her:
http://picasaweb.google.dk/svendborgspejder
Vælg de album der starter med Kandersteg.

Popularity: 6%

Relaterede indlæg:

  1. Wuhu :) Schweiz hier ich komme ? ;)
  2. Schweiz i morgen
  3. Weekenden er overstået
  4. Dagens sensation
  5. PLK

2 kommentarer indtil nu.

  1. Lego399 siger:

    Lyder som en rigtig fed tur. Foresten, linket til billederne går et smut inden om Facebook.

  2. Christian siger:

    Det var en rigtig fed tur! Helt fantastisk…

    Kigger lige på linket ;)

Smid en kommentar





CommentLuv Enabled

NB: Dette indlæg er over et år gammelt Vær opmærksom på muligvis forældede oplysninger.